Det imponerende Odd Fellow Palæ i København dannede torsdag rammen om Ambassadens julekoncert, som – udover at ære den berømte italienske komponist Giacomo Puccini, der døde for 100 år siden – også markerede 100-året for Den Italienske Residens i Fredericiagade 2.
Den Italienske Residens, som blev indviet i Fredericiagade 2 i 1924, har i et århundrede stået som et håndgribeligt symbol på de kulturelle og diplomatiske bånd mellem vore to lande, der er forenede i en lang tradition for samarbejde og gensidig respekt. Koncerten var derfor en kærkommen anledning til at hylde København, fejre det tætte venskab mellem Italien og Danmark og dele en kunstnerisk oplevelse på højt niveau med repræsentanter fra det lokale og internationale samfund for fortsat at styrke de kulturelle bånd mellem Italien og Danmark og konsolidere den fælles arv af dialog og samarbejde.
Aftenens hovedperson var den internationalt anerkendte sopran Erika Grimaldi, som var ledsaget af pianisten Diego Mingolla. Det nøje udvalgte musikalske program, med nogle af de mest berømte stykker fra Puccinis operaer, fik en varm modtagelse af publikum, som i Danmark altid følger italiensk opera med begejstring og interesse. En smuk aften og en glædelig lejlighed for Ambassaden til – med panettone og prosecco – at ønske alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår.