Kære landsmænd,
Vi lever i en tid med udfordringer og usikkerhed, som mere end nogensinde kræver, at vi er visionære og solidariske, to uundværlige egenskaber for, at et samfund kan leve i overensstemmelse med sine værdier og udvikle sig uden at lade nogen i stikken eller udenfor.
De nyheder vi modtager – startende med den russiske aggression mod Ukraine, som har stået på i mere end to år nu – giver ikke anledning til rosenrøde tanker om den umiddelbare fremtid, og i den kontekst er det, som om der ikke levnes megen plads til optimismen. Og alligevel ville vi have meget at genopdage i os selv, hvis vi begynder at revurdere den energi og vilje i os, som har gjort os til mennesker, der er i stand til at samle styrke, smøge ærmerne op, genopbygge og frem for alt forestille sig nye horisonter og tro på dem.
I dag mindes alle italienere den 2. juni, højdepunktet i vores lands historie og republikkens fødsel, ved afslutningen af en krig, der rystede verden og efterlod Italien i en situation, hvor landet måtte starte forfra fra ruinerne, i gaderne og i borgernes hjerter, for at nå frem til i dag takket være alles engagement.
Vigtigheden af den udvikling, Italien har gennemgået i efterkrigsårene, fremgår tydeligt af landets rolle på nuværende tidspunkt: G7 under italiensk formandskab tilfører diskussionerne mellem de syv mest avancerede økonomier i verden den erfaring, følsomhed og medfødte evne til at lytte til andre, som allerede hjalp landet med at komme på fode igen for 78 år siden, og som siden da har gjort det til en hovedaktør, der er opmærksom på behov og forandringer i det internationale samfund, og som er en overbevist tilhænger af fred og retfærdighed.
Bevidstheden om den store betydning, som Italien tillægger samarbejde, solidaritet og projekter, der involverer andre lande, bør være en kilde til stolthed for os alle: At dele og samarbejde er vores varemærke, og det gælder hele vejen rundt. Vores kultur, vores sprog, vores traditioner, vores territoriale produkter, vores forskning og vores resultater er så meget desto mere værdifulde, jo mere de bliver redskaber til at »være sammen med andre, bygge sammen med andre«. Italien, der ligger midt i Middelhavet, har altid været åben over for verden og er tryg ved at være »sammen med« verden.
Vi lever efter denne nationale indstilling i Danmark: I det land, der er vært for os, er vi nu omkring 20.000 med et fællesskab, der bliver stadig større, også takket være tilstedeværelsen af unge mennesker, studerende og kvalificerede fagfolk. De bidrager alle til kvaliteten af de arbejds- og læringsmiljøer, produkter og tjenester, som de beskæftiger sig med. En oprigtig tak til hver og en af jer for det, I gør hver dag til ære for vort land.
Vi deler meget med vores danske venner: Fra interessen for miljøet og dets beskyttelse til kærligheden til kunst og design, fra omsorgen for børn og deres fremtid til behovet for at forberede byerne til at integrere folks behov, fra passionen for cykling og fodbold til respekten for havet, som er en del af livet i begge lande.
Listen over ting, der forener os, er lang. Men man behøver kun at se sig omkring i København for at se, hvordan italienske og danske færdigheder er smeltet sammen for at gøre hovedstaden til en charmerende og moderne by: Metroen, Copenhill, museer, pladser og bygninger, hvor italienske arkitekter har efterladt et genkendeligt og prestigefyldt aftryk … For ikke at nævne de stærke kulturelle bånd, der er blevet opretholdt i århundreder, styrket på den ene side og på den anden side af intellektuelle, kunstnere og forfattere, der har drevet og fortsat driver en formidabel syntese af de to samfund, og hvor Maria Giacobbe, for at citere den forfatter, der for nylig forlod os, var en af de mest autoritative talskvinder.
Med bevægelse genopdager vi de mest universelle ting, som italienere og danskere har udtrykt gennem oversætternes lidenskabelige arbejde på begge sider af deres respektive grænser, og vi opdager, hvor meget følelser og værdisyn længe har forenet Italien og Danmark. Det, vi har gjort sammen indtil nu, viser, hvor meget mere vi vil være i stand til at gøre for os selv og for det Europa, som vi er – og som vi i dag mere end nogensinde føler os som – en integreret del af.
Derfor kan vi, selv i lyset af de nuværende kriser, se fremad med optimisme og vide, at vi vil være i stand til at fortsætte med også sammen med vores danske venner at opbygge den bedre fremtid, som vi stræber efter. Som Republikkens Præsident sagde for et par uger siden på FN’s generalforsamling: »Fred, inklusion og retfærdighed er umistelige hjørnesten for en bæredygtig udvikling af ethvert land og ethvert samfund, og (de er) … principper, der også er grundlæggende for den italienske forfatningsorden«.
De kræfter og principper, der ledte os for otteoghalvfjerds år siden, er dem, vi hylder hver 2. juni. Det gør vi også i dag, hver især med bevidstheden om, at vi er en del af et land, som var med til at grundlægge det europæiske projekt, og som både kan og vil bevæge sig fremad »sammen«. I fred og for alles fremskridt.
Længe leve Italien!
