Dette websted bruger tekniske (nødvendige) og analytiske cookies.
Ved at fortsætte med at surfe på dette websted accepterer du brugen af cookies.

Alba – UNESCO Creative City for Gastronomy

ALBA evento_2

Den 9. april dannede den italienske ambassadørbolig rammen om et arrangement, hvor en delegation fra Alba præsenterede en gruppe danske rejsearrangører og erhvervsfolk for et udsnit af specialiteter fra den berømte piemontesiske by, som er udnævnt til UNESCO Creative City for Gastronomy.

Anført af byrådsmedlem og udvalgsformand for turisme Emanuele Bolla, demonstrerede delegationen hvordan Alba har alle de kvaliteter, der skal til for at tiltrække flere danske turister, der – udover de udsøgte fødevarer og vine fra lokaliteter som Langhe, Monferrato og Roero – også kan værdsætte områdets rige muligheder for at opleve kultur, natur, gæstfrihed og autenticitet.

De to kokke, Luciano Tona, ambassadør for kreativitet i Alba Unesco Creative City, og Edoardo Craviari præsenterede gæsterne for en menu af finger food med vitello tonnato, flan, Arneis-risotto, Fassona-gratin og hasselnøddekage, ledsaget af vine som Alta Langa, Arneis, Barolo og Moscato.

Initiativet er en del af projektet Alba and its Creative Biodiversity, der er finansieret af det italienske turistministerium og har til formål at fremme anerkendelsen af Alba som UNESCO Creative City for Gastronomy og styrke den internationale interesse for vin- og madkulturarven i hele Langhe Monferrato- og Roero-området.