Man meddeler hermed, at man har modtaget et sponsortilbud fra Tres Lusores Renaissance Dance Company i samarbejde med Cori Pro-Loco og Cori Kommune (LT) til gennemførelse af arrangementet Lazios raffinementer – smagsprøver på de lokale delikatesser, musik, sange og danse i henhold til de gamle traditioner, der finder sted den 22. november 2024 i den Italienske Ambassadørs Residens i København, i Fredericiagade 2.
Det foreslåede sponsorat vil være en del af festivalugen IX Week of Italian Cuisine in the World, hvis hovedtema i år er “Mediterranean Diet and Cuisine of the Origins: Health and Tradition”.
Tilbuddet fra ovennævnte Renaissance Dance Company omfatter en koncert/forestilling, hvor der opføres en fest ved et italiensk renæssancehof. Arrangementet vil også have deltagelse af flagkastertruppen Sbandieratori del Leone Rampante di Cori og der vil være smagsprøver på typiske produkter fra Lazio leveret af lokale producenter og gårde.
Værdien af tilbuddet (de optrædendes honorarer, transport- og opholdsudgifter, madprodukter og vine) beløber sig til ca. 17.000 euro (svarende til ca. 126.500 danske kroner) og vil blive dækket af tilbudsgiveren med egne midler og bidrag fra lokale offentlige instanser, og det vil således ikke belaste Ambassadens budget.
I henhold til principperne om gennemsigtighed, upartiskhed og ligebehandling kan eventuelle aktører, der måtte være interesserede i at indsende alternative sponsorforslag, gøre dette senest den 16. november 2024, kl. 12.00 ved at sende deres tilbud til følgende adresser: cont.copenaghen@esteri.it og commerciale.copenaghen@esteri.it.
Meddelelsen med detaljerede oplysninger kan findes her på italiensk og på dansk.