Den Italienske Ambassade i København har – i samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut, Italian Trade Agency ITA og det italienske handelskammer i Danmark DANITACOM – afholdt en række arrangementer i anledning af Den Italienske Maduge, en årligt tilbagevendende begivenhed, hvormed det italienske udenrigsministerium skaber opmærksomhed omkring det italienske køkken i hele verden.
Temaet for dette års Maduge, “Det italienske køkken i sundhedens, kulturens og innovationens tegn”, har været en opfordring til at genopdage essensen af de italienske madtraditioner – med fokus på velvære, forskning og kreativitet – for at vise det italienske cuisine’s enestående evne til konstant at forny sig og samtidig forblive tro mod sine rødder, kultur og oprindelse.
Madugen startede d. 17. november på Kulturinstituttet i Hellerup med arrangementet “Bollicine – Sparkling Italy. Wine and the Arts”, som blev indledt med den interaktive udstilling “Italiens boblende sjæl: kulturarv, terroir og kreativ excellence”, kurateret af Emanuela Panke, Generaldirektør for Iter Vitis – Les Chemins de la Vigne en Europe.
I arrangementet indgik en la Masterclass om italiensk spumante, arrangeret i samarbejde med vinbaren Enoteka. Sommelier Andre Dørlit guidede deltagerne på en rejse gennem de italienske mousserende vines forskellige udtryk, fra Prosecco til Alta Langa, og til andre, mindre kendte vine af høj kvalitet. Denne Masterclass var den første i en serie af 4 masterclasses om forskellige emner, som afholdes hhv. d. 15. januar, d. 12. februar og d. 12. marts.
D. 18. november blev der i den italienske Residens afholdt et arrangement om italiensk ris, i samarbejde med Italian Rice Association (Ente Nazionale Risi).

Eventet bød på en præsentation fyldt med sanseindtryk af de forskellige italienske risvarianter og deres karakteristika, ledsaget af en udstilling med 19 forskellige risprøver. For indlæggene stod Formanden for Italian Rice Association, Natalia Bobba, og Cinzia Simonelli, der leder laboratorierne ved IRA’s forskningscenter. Derefter fulgte en smagning af risretter, fra forretter til dessert, tilberedt af Residensens kok, samt andre italienske delikatesser (herunder parmesanost, charcuterie fra Salumificio Benese og Panettone Olivieri).
Den 20. november fulgte endnu et arrangement i Residensen, denne gang en eftermiddag dedikeret til Piemonte-regionens søde kunst med arrangementet »Cioccolato e Caffè Storici di Torino« (Chokolade og Torinos historiske kaffebarer), der blev afholdt i samarbejde med Associazione Caffè Storici di Torino e del Piemonte (Foreningen for historiske kaffebarer i Torino og Piemonte).

Foreningens repræsentant, Edoardo Cavagnino, medejer af en af Torinos berømte caféer, Caffè Pepino 1884, fortalte om historien og charmen ved de historiske caféer, traditionen for piemontesisk chokolade og forbindelsen til Vermouth, symbolet på elegance og hygge. Derefter fulgte en smagning af chokolade og Vermouth, en kombination der forener kultur, håndværk og sanselig nydelse.

Den 10. november arrangerede det italienske handelskammer i Danmark i samarbejde med regionen Marche eventet »Marche: Italiens skjulte perle – Smag, dufte og mennesker i en region, der stadig venter på at blive udforsket«, som var rettet mod danske turistoperatører og importører. Initiativet gav deltagerne mulighed for at opdage typiske produkter og gastronomiske ruter i Marche-regionen, møde lokale producenter og åbne nye perspektiver for økonomisk og turistmæssigt samarbejde.
Den 25. november præsenterer Danitacom i samarbejde med Promos “Sip & Taste of Italy”, en walk-around-smagning for B2B-aktører inden for den danske fødevare- og vinbranche. Mere end 25 italienske virksomheder vil møde restauratører, importører og distributører for at præsentere deres fremragende produkter, fra charcuterie til ost, fra vin til kaffe, fra desserter til pasta, og fortælle om mangfoldigheden og kvaliteten af Made in Italy.
Med disse initiativer bekræfter Den Italienske Ambassade i København og hele det italienske system engagementet bag promoveringen af den italienske mad- og vinkultur – også i lyset af ansøgningen om at få »italiensk mad« optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv – idet man samtidig understreger, hvorledes innovation, forskning og tradition tilsammen udgør nøglen til fremtiden for Made in Italy.