Questo sito utilizza cookies tecnici (necessari) e analitici.
Proseguendo nella navigazione accetti l'utilizzo dei cookie.

Go-Home Meeting dell’International Club Copenhagen

Onsdag d. 5. april blev der i den historiske ambassadørbolig afholdt et gå-hjem-møde for medlemmerne af International Club Copenhagen, som er en klub for ambassadører, diplomater og andre lokale og internationale personligheder.

Emnet for mødet var de offentlige og private italienske institutioners aktiviteter i Danmark, herunder deres bidrag til at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og Italien på det økonomiske og det kulturelle område.

Efter ambassadørens velkomst, præsenterede Luca Cavinato fra Det Dansk-italienske Handelskammer kammerets historie, struktur og funktioner, herunder arbejdet med at assistere de italienske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Danmark.

Efterfølgende fortalte formanden for den københavnske afdeling af foreningen Società Dante Alighieri, Pinuccia Panzeri, om foreningens kulturelle aktiviteter og om ambitionerne om at få involveret en yngre målgruppe, ikke blot som publikum men også i foreningens styrende organer.

Til sidst fortalte arkitekt Danila Lampis fra firmaet Toscana Ejendomme om de nyeste tendenser og dynamikker på ejendomsmarkedet i Toscana og præsenterede nogle af de ejendomme, som firmaet har i kommission.

Arrangementet blev rundet af med networking blandt medlemmerne og en vinsmagning ved vinimportør Carlsen Vin.

 

 

photo hasse ferrold italy embassy icc meeting 5 04 2017 2 photo hasse ferrold italy embassy icc meeting 5 04 2017 5
ICC’s medlemmer ved gå-hjem-mødet (foto:Hasse Ferrold)

Præsentationen af Det dansk-italienske Handelskammer
(foto:Hasse Ferrold)

photo hasse ferrold italy embassy icc meeting 5 04 2017 1 photo hasse ferrold italy embassy icc meeting 5 04 2017 4

fra venstre: Jesper Carlsen – Carlsen Vin; Ambassadør Stefano Queirolo Palmas, Luca Cavinato fra Det Dansk-italienske Handelskammer; Hasse Ferrold – International Club Copenhagen; Danila Lampis – Toscana Ejendomme; Pinuccia Panzeri fra forenngen Società Dante Alighieri
(foto:Hasse Ferrold)

 Networking og vinsmagning
(foto:Hasse Ferrold)