Dette websted bruger tekniske, analytiske og tredjepartscookies.
Ved at fortsætte med at browse accepterer du brugen af ​​cookies.

5. Årsmøde for italienske forskere i Danmark og Øresundsregionen, efterfulgt af det årlige Økonomiske Rådsmøde.

Traditionen tro var forskningen i fokus i det tidlige forår i København. D. 16. februar dannede den italienske ambassadørbolig i det Glücksburgske Palæ således rammen om det 5. Årsmøde for italienske forskere i Danmark og Øresundsregionen med deltagelse af et stort antal italienske forskere, der alle bor og arbejder i Danmark og Øresundsregionen.

gr17 speakers Fra venstre ses: Oberst Inturri (Italiens Ambassade i Berlin), Min.Plen. Fabrizio Nicoletti (Det italienske Udenrigs- og Udviklingsministerium), Prof. Salvatore Settis (Accademia dei Lincei, Louvre Museet), Prof. Federico Ravenna (Nationalbanken), Ambassadør Stefano Queirolo Palmas, Anders Würtzen (Mærsk), Henrik Otto Jensen (Niels Winther), Hans Bruyninckx (Det Europæiske Miljøagentur), Stefano Laporta (ISPRA), Dario Beccarini (Università di Tor Vergata) – (foto Hasse Ferrold)

 

Årsmødets tre temaer var økonomi, miljø og kultur. I den første session præsenterede Mærsk Vice President Anders Würtzen koncernens investeringer i havnen i Vado Ligure, mens Federico Ravenna, der er chef for Nationalbankens forskningsenhed, understregede betydningen af centralbankernes selvstændige forskning.

gr17 wurtzenAnders Würtzen, VP Head of Public Affairs, Mærsk
(foto Hasse Ferrold)

gr17 ravennaFederico Ravenna, Head of Research, Danmarks Nationalbank
(foto Hasse Ferrold)

Miljø-sessionen blev dækket af Præsidenten for ISPRA, Stefano Laporta, og af Direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, Hans Bruyninckx, der præsenterede den nyligt indgåede bilaterale samarbejdsaftale, som har udgangspunkt i økosystemet jf. FN’s Millennium Development Goals.

gr17 bruyHans Bruyninckx, Direktør, Det Europæiske Milijøagentur
(foto Hasse Ferrold)

 

Fabrizio Nicoletti, der er Direktør for internationalisering af videnskab og teknologi ved det italienske udenrigsministerium, understregede ministeriets rolle med at fremme forskningen også kva en involvering af netværket af italienske akademikere, der arbejder i udlandet.

gr17 nicoletti
Fabrizio Nicoletti, Direktør for internationalisering af videnskab og teknologi
ved det Italienske Udenrigsministerium
(foto Hasse Ferrold)

Emnet for Prof. Salvatore Settis’ indlæg var fremtiden for den store Torlonia-kunstsamling efter indgåelsen af en samarbejdsaftale med Italien, medens Ny Carlsberg Glyptotek (der er det private museum udenfor Italien, som har den største etruskiske samling) roste den aftale, som museet efter lange forhandlinger indgik med Rom sidste sommer. Takket være denne aftale er dyrebare genstande blevet leveret tilbage til Italien, mens andre antikke samlinger i fremtiden vil blive udlånt til Glyptoteket. Det italienske kulturministerium og Kulturminister Dario Francheschini har spillet en vigtig rolle for indgåelsen af disse aftaler.

gr17 settis2
Prof. Salvatore Settis, Medlem af Accademia dei Lincei og Formand for Louvre Museets Videnskabelige Komité
(foto Hasse Ferrold)

 

gr17 platea
Tilhørerne

 

Den årlige forskerdag er et led i ambassadens arbejde med at promovere Italien i Danmark. Aftenen forinden afholdtes den årlige middag for erhvervsledere fra virksomheder der er engagerede i samhandlen mellem Danmark og Italien, med deltagelse af det danske udenrigsministerium, Dansk Industri og det italienske handelskammer.

cena ceo 2
Den årlige CEO dinner

 

Som afslutning på det 5. Årsmøde afholdtes en networking lunch for forskere og erhvervslivets repræsentanter. Efter frokosten fulgte en session, hvor ambassadens økonomiske attaché analyserede tendenserne i den bilaterale samhandel mellem Danmark og Italien. Sluttelig fulgte to case studies af italienske investeringer i Danmark: Grimaldis ‘motorveje’ i Nordsøen og Augusta-Westlands helikoptere, der servicerer de danske boreplatforme.