Den berømte italienske fødevarekæde Eataly åbner sin første butik i Skandinavien inden udgangen af 2016.
Artiklen er pubbliceret på www.thegastrojob.com
http://www.thegastrojob.com/apre-eataly-danimarca-copenaghen/
I partnerskab med Coop, åbner Eataly for første gang en butik i Danmark.
Eataly København bliver en kombination af et premium supermarked for gourmet’er, en restaurant og et udstillingsvindue for italiensk madkultur.
Butikken vil brede sig over et areal på 2.000 m2 i stormagasinet Illum i hovedstaden. Initiativet er udsprunget af et partnerskab med Coop Danmark, hvis Irma-butik i Illum nu vil vige pladsen for Eataly.
”Alliancen vil være gavnlig for begge parter og målet er at udvikle en fødevarekultur i det danske samfund, som er baseret på sund gourmetmad af høj kvalitet, og tilbyde bedre varer til vore kunder,” fortæller en talsmand for Coop.
Irma lukkede d. 22. maj, hvorefter håndværkere påbegyndte den omfattende ombygning.
HØJ FØDEVAREKVALITET – CEO for Eataly Luca Baffin er begejstret over at kunne åbne en Eataly i København, en af Europas gastronomiske højborge, og ovenikøbet i Illum, på en af byens bedste adresser: ”Vi vil som de første i Danmark introducere et koncept, som kombinerer restaurantfunktionen med markedselementer og udbredelse af viden om fødevarer af høj kvalitet. Vores gæster vil få mulighed for at smage traditionelle italienske retter som pasta, pizza, autentisk mad, ost, kaffe og is, ligesom de også vil kunne smage et stort udvalg af vine, olivenolier, oste, saucer og kød – altsammen med en respekt for forholdet med pris og kvalitet”.
MADLAVNINGSKURSER – Den nye italienske butik vil også udbyde madlavningskurser og har her valgt temaet ”det italienske hjem” som et familiært, imødekommende og hyggeligt sted.
Eataly blev grundlagt i Torino i 2007 af forretningsmanden Oscar Farinetti, der ønskede at udbrede den italienske kvalitetsmad til et større publikum.
Der fra bredte kæden sig til resten af Italien med små og store butikker centralt placeret i byerne.
EATALY I UDLANDET – Ud over de 19 butikker i Italien, ekspanderer Eataly også i udlandet, hvor de seneste butikker har slået dørene op i München, New York, Chicago, Istanbul, Tokyo, Yokohama, Dubai, Seol og Sao Paolo.