Den Italienske Ambassades Residens er et 1700-tals palæ beliggende i hjertet af København i det fornemme kvarter Frederiksstaden, ved siden af Amalienborg Slot.
Palæets historie går tilbage til 1750, hvor Kong Frederik V forærede sin Kammerherre Christian Bærentz en grund ved hjørnet af Amaliegade og Fredericiagade, hvor sidstnævnte lod sin bolig opføre efter tegninger af Nicolai Eigtved, datidens mest berømte danske arkitekt, som også havde forestået opførelsen af Amalienborg og andre vigtige palæer i kvarteret. Bærentz’ palæ udgør den oprindelige kerne i det nuværende palæ.
Efterfølgende undergik ejendommen diverse ombygninger, hvor man med respekt for den oprindelige arkitektur udvidede den mod Amaliegade og i Fredericiagade. I perioden mellem 1907 og 1920 fik ejendommen sin nuværende form.
Igennem tiden har ejendommen skiftet ejer adskillige gange, ligesom den også er blevet benyttet til mange forskellige formål, herunder som residens for adelige og aristokrater og som litteratursalon, mens kælderlokalerne mod gaden har været benyttet af små erhvervsdrivende.
En række kendte danskere har boet i ejendommen gennem tiden. Blandt disse er forfatterinden Thomasine Heiberg Gyllembourg (1773-1856), den første kvindelige danske prosa-forfatter, der i 1806 flyttede ind i hjørneejendommen sammen med sin anden ægtemand, Carl Frederik Gyllembourg; samt hendes søn, den berømte dramaturg og direktør for Det Kongelige Teater Johan Ludwig Heiberg, som boede her indtil 1812; erhvervsmanden Alfred Walter Grut, barnebarn af finansmagnaten Andreas Nikolaj Hansen og slægtning til Karen Blixen, som købte ejendommen i 1902 og foretog en række omfattende ombygninger for at gøre etageejendommen til én stor herskabsbolig. I 1908 blev hele ejendommen overtaget af bankmanden Emil Glückstadt, der var søn af direktøren for Landmandsbanken, landets største bank, og som ved farens død i 1910 overtog direktørposten.
Glückstadt ønskede sig en elegant byresidens, som var helt på højde med hans udenlandske kollegers boliger og tillod ham at føre et standsmæssigt selskabsliv. Det var med dette for øje, at han foretog en række ændringer i husets ældste del og bl.a. byggede en fornem spisestue i Liberty-stil på øverste sal tegnet af Arkitekt Valdemar Sander, en balkon på facaden i Amaliegade, samt i 1920 en overdådig balsal tegnet af Arkitekt Bernhard Ingemann.
Mellem 1922 og 1923, efter en række fejlslagne investeringer og enorme økonomiske tab som følge af den russiske revolution, gik Glückstadt fallit og ejendommen blev formelt overtaget af Landmandsbanken. I 1924 blev ejendommen købt på auktion af Kongedømmet Italien, som i nogen tid havde været på udkig efter et passende sæde til en diplomatisk repræsentation, og palæet kom dermed til at huse Italiens diplomatiske gesandtskab. Med sin centrale placering kunne den prestigefyldte Residens understøtte forbindelserne mellem Italien og Danmark, herunder også de hyppige kontakter mellem de to kongefamilier, og skabe synlighed i den danske hovedstad.
Da ejendommen kom på italienske hænder, var den stort set tom og der var næsten intet tilbage af Glückstadts møblement og kunstsamlinger. I forbindelse med overtagelsen købte den italienske Stat dog to fine loftsmalerier: “Jupiter, Ceres, Hermes og Kronos omgivet af de fire elementer” af Hendrik Krock (1671-1738) og den firkløverformede plafond “Ceres”, muligvis af den norske maler Magnus Berg (1666-1739). Af de oprindelige møbler findes endnu en fin fransk kommode af rosentræ indlagt i terningmønster og et stort ur over kamminen.
Residensen blev gradvist indrettet og udsmykket med genstande fra Italien, herunder de store 1600-tals malerier af Giuseppe Recco og Gasparo Lopez (udlånt af Museo di Capodimonte i Napoli) i en af spisestuerne, samt andre udsøgte genstande så som de seks antikke, venetianske spejle, der hænger i balsalen.
Anden Verdenskrig og den økonomiske situation i efterkrigstiden vanskeliggjorde vedligeholdelsen af Residensen, som i de følgende årtier undergik en periode med forfald og ringe vedligeholdelse.
Først efter 1980 påbegyndtes en egentlig bevarings- og restaureringsindsats. Efterfølgende er der gennemført adskillige strukturelle vedligeholdelsesarbejder og opgraderinger såvel inde som ude. Takket være denne indsats er det i dag muligt at benytte Residensen til både diplomatisk repræsentation og til promovering af Italien, italiensk design mm., som en smuk ramme og et ekstraordinært eksempel på Nordeuropas arkitektoniske kulturarv.
Residensens historie gennemgås i det illustrerede værk “L’Ambasciata d’Italia a Copenaghen – Den Italienske Ambassade i København”, af kunsthistorikerne Chris Fischer og Hanne Raabyemagle.
Bog: “Il Palazzo sulla Fredericiagade”
På hjemmesiden “La penna del diplomatico. I libri scritti dai diplomatici italiani dal dopoguerra ad oggi” er det muligt at læse og downloade bogen “Il Palazzo sulla Fredericiagade. La Residenza dell’Ambasciatore d’Italia a Copenaghen”. Bogen findes under menuen “Le Ambasciate italiane. Libri illustrati”.
