Questo sito utilizza cookies tecnici (necessari) e analitici.
Proseguendo nella navigazione accetti l'utilizzo dei cookie.

Event i Ambassadørboligen: “Flytningen af EMA efter Brexit”

Mandag d. 23. oktober 2017 den italienske ambassadørbolig rammen om et arrangement med fokus på flytningen af Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA som følge af Brexit, på udfordringer og muligheder for den videnskabelige forskning og lægemiddelindustrien, samt på Milanos kandidatur som ny værtsby for EMA.

Repræsentanter fra lægemiddelindustrien og den medicinvidenskabelige forskning i Danmark og Italien holdt indlæg om deres forskning og forventninger til genplaceringen af lægemiddelagenturet.

Barbara Guerra, adjungeret professor i biomedicinsk forskning ved Institut for biokemi og molekylær biologi ved Syddansk Universitet, præsenterede sine studier i molekylære mekanismer og nye strategier til behandlingen af nyrekræft.

Carmelo Carlo-Stella, professor i hematologi ved Department of studies of Lymphoid Malignancies ved Cancer Centeret på Humanitas Research Hospital i Milano, holdt en præsentation om sin afdelings forskning i nye lægemidler til behandling af patienter med lymfeproliferative syndromer, der ikke responderer på konventionel cancerbehandling. Professor Carlo-Stella fortalte også om Milano, om byens stærke forskningsmiljø og om det, som byen har at byde på mht. infrastruktur, kunst, kultur, gastronomi og generel livskvalitet for EMAs personale og deres familier.

Sidste taler var Direktør for internationale relationer fra medicinalproducenten Bracco SpA, Fabrizio Grillo, som ligeledes fremhævede Milanos potentiale, ikke bare mht. livskvalitet og byens høje koncentration af videnskabelig forskning og store medicinalkoncerner, men også hvad angår byens evne til at modtage EMA og dets personale og sikre agenturets operativitet fra dag 1.