Questo sito utilizza cookie tecnici, analytics e di terze parti.
Proseguendo nella navigazione accetti l'utilizzo dei cookie.

Preferenze cookies

AMBASSADØR QUEIROLO PALMAS PÅ BESØG I ESBJERG

Tirsdag d. 16 september var Ambassadør Stefano Queirolo Palmas på besøg i Esbjerg, som er en vigtig anløbshavn for mange italienske produkter, der eksporteres til Danmark, herunder især biler. I Esbjerg Havn mødtes Ambassadøren med Henrik Otto Jensen, Adm. Direktør for NielsWinther, det agentur, der repræsenterer det italienske shipping firma Grimaldi Lines i Danmark. Han var også om bord på skibet “MS Grande Scandinavia” (længde: 182 m, bredde: 32,25 m, 52.485 ton, topfart 20 knob, lasteevne: 4.500 biler og 750 containere), hvor han blev modtaget af Kaptajn Gian Paolo Rossini og skibets besætning. Om bord var også en gruppe unge officerer fra den italienske kystvagt, der var i træning under ledelse af Kaptajnløjtnant Ida Montanaro.

Ambassadørens besøg i Esbjerg omtales også i Grimaldi’s nyhedsbrev oktober-december 2014 (se side 8).

Efterfølgende fik Ambassadøren en rundvisning på havnen af havneledelsen, ligesom han også besøgte Fiskeri og Søfartsmuseet.

Til sidst benyttede Ambassadøren lejligheden til at se Danmarks ældste by, Ribe.

MS Grande Scandinavia
Fra venstre mod højre: Henrik Otto Jensen, CEO i Niels Winther Shipping og Scandinavian Auto Logistics AS, Ambassadørfrue Ornella Cuppone, Ambassadør Stefano Queirolo Palmas, Michael Lodberg, Direktør og partner i Niels Winther Shipping, på Esbjerg Havn. Bag dem ses italienskproducerede biler, som netop er kørt fra borde. Foto: www.nielswinther.dk

Ponte MS Grande Scandinavia
Ambassadør Queirolo Palmas, sammen med Ambassadørfruen, repræsentanterne fra Niels Winther, Skibskaptajn Gian Paolo Rossini og gruppen af officerer under uddannelse fra den italienske kystvagt om bord på “MS Grande Scandinavia”. Foto: www.nielswinther.dk

Cabina di comando
Om bord på “MS Grande Scandinavia”. Sammen med Ambassadørparret og Kaptajnen ses officererne fra kystvagten: Kaptajnløjtnant Ida Montanaro, Giuseppe D’Abronzo, Antonio Di Lena, Edoardo Farina, Enrico Panettieri, Camilla Sartori, Valeria Menenti, Diletta Volpe. Foto: www.nielswinther.dk